Ingeniørforeningen (IDA) udgav i november 2015 en bemærkelsesværdig undersøgelse om potentialer og barrierer for automatisering og herunder indførelse af robotteknologi i industrien. (Undersøgelsen kan findes gennem dette link)

Undersøgelsen med deltagelse af 846 medlemmer af IDA’s industripanel viste i hovedtræk:

  • Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen, der er økonomisk rentable med en tilbagebetalingstid på under 2 år.
  • Hvis tidshorisonten for tilbagebetaling øges til 5 år, stiger skønnet for at øge produktiviteten til 24 procent. Med en årlig bruttoværditilvækst i industrien på godt 230 mia. kroner i 2014 svarer det til et automatiseringspotentiale på mellem 41 og 55 mia. kroner.
  • De større virksomheder har den mest automatiserede produktion, men også mange mindre virksomheder har en høj grad af automatisering. Virksomheder under 50 ansatte er mindst automatiseret.
  • Særligt de fynske, vestjyske og nordjyske virksomheder halter bagefter de andre danske virksomheder i forhold til automatisering.
  • Det har især været ønsket om lavere produktionsomkostninger, mindre spild og færre fejl, som har været begrundelsen for at automatisere virksomhederne. Også større fleksibilitet og bedre produktionsplanlægning har været en væsentlig drivkraft for automatiseringsprocessen.
  • De største barrierer for at automatisere er mangel på tid samt manglende viden om automatisering på alle niveauer i virksomheder. Derudover fremhæves finansiering og kvalificeret arbejdskraft.
  • Fra 1994 til 2014 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 417.000 til 286.000, hvilket svarer til ca. 31 pct. fald i industribeskæftigelsen.
  • I samme periode er værditilvæksten steget med 27 procent. Produktiviteten er dermed steget med 86 pct. i perioden, hvilket giver en gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst på 3,1 pct. for industrien.
  • Gennem de seneste 20 år er der installeret godt 6.000 industrirobotter og internationalt set ligger Danmark højt, hvis man vurderer automatiseringen af industrien som antal industrirobotter pr. 10.000 ansatte. De danske virksomheder er dog tæt forfulgt af blandt andet sine belgiske, amerikanske og spanske konkurrenter.
  • På de fleste virksomheder har automatisering af produktionen betydet, at der er kommet flere højtuddannede, mens der omvendt er blevet færre ufaglærte job.
  • Hver femte virksomhed ville have flyttet produktionen til udlandet, hvis de ikke havde automatiseret.
  • 32 procent af industripanelet forventer, at der bliver ansat flere ufaglærte i virksomhederne i løbet af de næste 1-2 år. Der er hhv. 46 procent og 63 procent, der forventer, at der bliver ansat flere faglærte og højtuddannede i de næste par år.

IDA gennemførte i 2014 en lignende undersøgelse, der viste de samme barrierer.

”Og netop det forhold, at vi kan se et stort og vedholdende potentiale ved at styrke virksomhedernes konkurrencekraft gennem automatisering, gør det blot endnu vigtigere, at vi får bragt den viden i spil blandt virksomhederne,” påpeger formanden for IDA’s erhvervs- og vækstudvalg, Cornelius Olesen i en opfølgende artikel i IDA Universe den 7. december 2015 (Artiklen kan ses her).

Her bør fokus især rette sig mod de mindre virksomheder, vurderer han. Mens de større virksomheder har set fordelene – og derfor investerer – i automatisering, viser undersøgelsen, at det i høj grad er de mindre virksomheder, der tøver med investeringerne.

”Hovedgrebet for mig at se, er at øge den aktive og opsøgende rådgivning af SMV’erne. Det kan fx ske ved, at der afsættes en ambitiøs og øremærket pulje, hvorfra produktionsvirksomhederne kan få faglig rådgivning af relevant GTS institut eller privat rådgiver”, siger Cornelius Olesen.

Men også den offentlige tekniske forskning er en central del af den kæde, der skal hale potentialemilliarderne indenbords, påpeger han.

”Erfaringerne fra tidligere forskningsprogrammer viser, at en ambitiøs og stabil beløbsramme over flere år er afgørende for at skabe en dansk styrkeposition – både i den offentlige forskning og i erhvervslivet,” uddyber Cornelius Olesen.