Svend Bisgaard Kristensen, bestyrelsesformand for ALCON A/S:
I vores virksomhed ALCON A/S, som udvikler, producerer og sælger fyr til opvarmning f.eks. i landbruget, arbejder vi hele tiden med at følge med og udvide vores viden til brug for energi- og miljømæssig optimering af forbrændingen.
Med det formål kunne vi bruge Anders Roeds overblik over de redskaber, der findes til samarbejde med universiteter. Det har gjort, at vi kan komme i forbindelse med kandidatstuderende ved Aalborg Universitet i Esbjerg, som netop i deres studium kan dykke ned og give os oversigter over den aktuelle og relevante viden, der findes.